Status pt. – netværk, interviews og jobsamtale

 
 
Jeg har oplevet en del på det seneste, som dog endnu ikke har været udslagsgivende i forhold til min jobsituation.
 
Forklaring følger:

I forrige uge var jeg til en samtale omkring et virksomhedspraktikjob hos konsulenthuset Marselisborg. Det var åbenbart en eftertragtet stilling, da de havde flere til samtale. Marselisborg holder til ude i Ørestaden, så det var en 10 km lang cykeltur for mig at nå derud. Det startede ikke helt fantastisk, da jeg midt i Amager Fælled opdager, at jeg på mærkelig vis havde fået en kæmpe plet på min skjorte (måske det var et varsel?). Selve samtalen gik fint, der var kun en til interviewet, som spurgte ind til min uddannelse og erfaring.

Dagen efter fik jeg dog at vide, de havde valgt en profil, som var mere samfundsorienteret. Min fortolkning er, hun her mener én, som ikke er fra humaniora, men fra CSS.

Jeg synes virkelig, det var en tåbelig begrundelse, da min uddannelse som cand.mag i Tværkulturelle Studier, er lige så samfundsorienteret og videnskabelig som interviewpersonens, der selv var uddannet antropolog (i øvrigt skulle man tro en antropolog, var lidt mindre fordomsfuld i forhold til den titel, som uddannelsen giver). Jeg prøvede ellers at fortælle hende (under jobsamtalen), at min uddannelse på trods af titlen, var samfundsorienteret og, at jeg havde meget med i sær integration.Anyway, det var en erfaring mere i forhold til at komme til jobsamtale.

Vær opmærksom på; du mister dimittendstatus ved løntilskud.

I øvrigt var de meget interesseret i, at jeg kunne være i virksomhedspraktik i 8 uger, som man kan som dimittend. Jeg tæller desværre ikke som dimittend længere, fordi jeg har været i løntilskudstilling, som mystisk nok tæller et arbejde i denne her relation. Så jeg ville kun kunne have været ansat i 4 uger som virksomhedspraktikant.

Nyt på frivilligfronten

Jeg er begyndt at få lidt netværk inden for organisationen projekt Udenfor, som jeg skal til at arbejde for på frivillig basis. Det er en organisation, der arbejder med hjemløse, og jeg skal primært arbejde med fundraising hos dem. Jeg var egentlig allerede henne og snakke med dem engang i juli, men grundet ferie er jeg kun begyndt at starte op nu. I sidste uge, var jeg henne og høre lidt om deres tilgang til fundraising sammen med nogle personer fra en russisk organisation, som er på besøg i Danmark for lære og dele erfaring med projekt Udenfor. Det var noget af en oplevelse at sidde til måde med 5-6 russere der stort ikke kunne engelsk, og som var interesseret i nogle ting, som umiddelbart ikke virkede som det meste oplagte.

Interview til Magisterbladet

Jeg er blevet interviewet til serien hjælp en ledig / skaf et job. Jeg henvendte mig faktisk allerede i starten af året for at komme med i bladet, men blev afvist, da jeg var i løntilskud. Da jeg stoppede i mit løntilskud, skyndte jeg mig at kontakte dem igen, og jeg blev kontaktet af den afgående redaktør Mogens Tangard, som gerne ville have mig med. Mogens inviterede mig på en café, hvor han bød på en croissant og en kop kaffe. Med sig havde han en fotograf, som han havde arbejdet med i mange år. Der blev snakket lidt uformelt frem og tilbage, hvilket var super hyggeligt, sådan at se to lidt ældre mænd, der have arbejdet sammen i mange år snakke om fortiden. Når croissanten var konsumeret tændte Mogens diktafonen og interviewet gik i gang. Det drejede sig generelt, om mit liv som arbejdsløs, mit drømmejob, kompetencer og hvordan jeg er som medarbejder. Det tog vel en lille time, tror jeg. Fotografen tog nogle billede undervej, men havde fundet på den idé, at jeg skulle have taget billeder sammen med min hund. Lidt modvilligt sagde jeg ja til det, og vi tog hjem og hentede den – vi tog dernæst en serie billeder i parken ved Aksel Møllers Have og ned af Roarsvej, det var lidt skørt, og der var mange interesserede, som kiggede med 🙂

Der er lige kommet en udgave af Magisterbladet, så min artikel kommer i næste nummer om en måneds tid.

Jobsamtale

Jeg har i de sidste 3-5 ansøgninger lagt min skrivestil om. Jeg er blevet mere overfladisk og ikke helt så specifik i mine formuleringer omkring, hvad der gør mig kvalificeret til et givent arbejde med specifikke opgaver. Jeg ved ikke, om det gjorde udslaget, men jeg blev i hvert fald kaldt til samtale hos Gladsaxe Kommune i afdelingen Familie og Rådgivning. En stilling, hvor de søgte en generalist til barselsvikariat som udviklingskonsulent. Jeg cyklede til Gladsaxe i mandags og kom i al for god tid, men kunne nyde det gode vejr og de fine omgivelser omkring rådhuset, i mens jeg gik min forberedelse igennem en sidste gang.

Præsamtale

De var lidt forsinkede i deres plan, men omkring 14.55 kom en ung kvinde ned og hentede mig. Hun fortalte på vejen op til lokalet, at der ville være 5 med til samtalen. Ganske rigtigt var der 5 kvinder i et spænd fra 30 til 55 år, som sad og ventede på mig. Selve samtalen forløb rigtigt godt, der var en god kemi og jeg fik svaret rigtigt fint på deres spørgsmål til, hvordan jeg ville gå til arbejdet. Jeg fik at vide, de ville vende tilbage om aftenen med et svar, hvilket blev ændret til senest i løbet af formiddagen tirsdag. De endte med at vende tilbage om eftermiddagen tirsdag, hvilket betød jeg stort ikke kunne lave en disse, da jeg bare ventede på det opkald.

Jeg fik ikke jobbet.. Surprise! De havde fået et positivt indtryk af mig, og jeg havde svaret “rigtigt” på deres spørgsmål, men de havde valgt en person, som havde flere års erfaring fra en lignende stilling. Den havde jeg jo ligesom hørt før og er vitterligt ved at blive så træt af dette elendige argument.

Hvad kan jeg lære af det her?

Det virker klart, at min begrænsede erfaring står i vejen for, at jeg kan gå hele vejen og få et job. Derfor skal jeg have overbevidst arbejdsgiveren, om at deres bekymringer ved at ansætte unge Johannes er uden en god begrundelse. En af min twittervenner har foreslået, at jeg til samtalen spørger direkte ind til hvilke bekymringer, de har ved at ansætte en nyuddannet. Det har jeg tænkt mig at gøre næste gang for på den måde at se, om jeg kan tage dem lidt på sengen.

Så skal jo så “bare” lige til en samtale igen…. Jesus Kristus..

Skynd dig til 6 ugers selvvalgt uddannelse

Jeg har ikke meget at skrive hjem om som ledig i de her dage.

Men jeg synes et indlæg var sig passende..

Jeg sender stadig en masse ansøgninger afsted og henvender mig til arbejdspladser, som jeg gerne kunne se mig hos. Dog uden større held.

Det er stadig det samme svar, jeg får, hvis jeg henvender for at få feedback på et afslag. Nemlig at jeg har forholdt mig godt til stillingsopslaget og er kommet med gode forslag til at gå til arbejdet, men, at der bare lige er den håndfuld, som passede bedre til profilen, havde mere erfaring etc.

Zzzzzz – det er jo skruen uden ende…

6 ugers selvvalgt uddannelse forsvinder

I løbet af ugen, har jeg været til en “virksomhedscafé” på mit jobcenter, hvor der var eksterne oplægsholdere, som snakkede om 6 ugers selvvalgt uddannelse, om iværksætteri, om CSR som arbejdsområde og om alternative muligheder til den faste fuldtidsansættelse hos kun en arbejdsgiver.

Både Eva Grønbjerg, ejer af Sustainify og Anne Rohde, ejer af Rohde Consulting Copenhagen , var rigtig inspirerende at høre på og solgte 6 ugers selvvalgt uddannelse på glimrende vis.

Til virksomhedscafeen gik det samtidigt op for mig, at hvis man skal nå at tage et uddannelsesforløb, skal man skynde sig.

Det er den nye beskæftigelsesreform, som gør, at 6 ugers selvvalgt uddannelse forsvinder for nyuddannede akademikere – og da man ikke ved, hvornår det træder i kraft, skal man skynde sig at blive tilmeldt et forløb, hvis man kunne tænke sig at skrive lidt ekstra på CV’et (et forløb koster normalt 20.000-25.000, så man tager det nok ikke selv ved hjælp fra egen lomme).

Jeg er jo i det dilemma, at jeg er i løntilsskud i Køge Kommune, hvilket jeg skal være i 2 måneder endnu. Ergo, skal jeg stoppe i løntilsskud for at tage selvvalgt uddannelse. Jeg er derfor spændt på at høre, hvad chefen i afdelingen siger til, at jeg gerne vil stoppe nu, så jeg kan tage et selvvalgt kursus inden, det er for sent..

Det var alt for nu – god weekend!

Mandagens besøg på AC

image

Jeg var til mit første netværksmøde hos mit jobcenter Akademiker Center i mandags. Der var godt fyldt op i lokalet med en masse forskellige typer mennesker med forskellige slags uddannelser. Det er nok meget godt, at møde så mange forskellige typer mennesker, som alle har det samme formål. Jeg kunne i hvert fald tydeligt mærke forskellen fra at være på mit eget studie eller mit job, hvor folk nok var mere ligesindede.

Elevatortalen!!

Indledende var der en kort velkomst, som hurtigt blev ledt hen dagens fokus, der var den såkaldte elevatortale!

Der blev snakket en del frem og tilbage, om hvad man kunne bruge elevatortalen til, og hvordan den skulle udføres. Jeg synes lidt, at budskabet omkring elevatortalen blev misforstået. Det blev hurtigt en generisk opfattelse, at man skulle bruge elevatortalen, når man stod foran en chef eller en HR-ansvarlig, der kunne ansætte én. Som jeg tænker elevatortalen og hele netværksdelen, så gælder det om at kunne plante nogle frø hos alle typer mennesker, som de vil kunne give videre for én, hvis de evt. snakket med nogle, der søger en person inden for ens område. Det lykkedes mig dog ikke helt at suggerere dem til den overbevisning. Hvor diskussionen kom til at handle om, hvordan man kunne skabe værdi hos den specifikke virksomhed. En snak som for mig og min generelle uddannelse var lidt udfordrende at skulle forholde mig til. Heldigvis vi blev dog forholdsvis hurtigt delt op i mindre grupper af fire, hvor man skulle holde sin elevatortale og sparre hinanden på den. Jeg kom i en gruppe med tre personer, der var uddannet inden for IT og således har en meget målrettet profil, ikke som jeg selv.

Jeg forstod ikke meget af, hvad de egentlig kunne eller ville, da det blev meget IT-specifikt. Samtidig havde det stor betydning, hvilken måde man performerede sin tale. Der var én, som var meget lad i sin holdning og heller ikke sagde særligt meget. Én som snakkede om sin fortid og én som bare snakkede ekstret meget. Så var der mig selv som bare var rigtig god 🙂 – hehe, nej – jeg havde øvet mig lidt på noget hjemmefra, men forberedte mig i mit hovedet, på hvordan jeg skulle gøre det, mens de andre udførte deres tale. Så det blev lidt impro med bund i de overvejelser og tanker, som jeg havde gjort mig. Det fungerede udemærket for mig, og jeg synes det en god måde at gøre det på, da det jo kan være forskelligt hvilken elevatortale, man skal bruge på forskellige tidspunkter og overfor forskellige personer. Jeg vil dog lige skitse, nogle tanker og råd op, som jeg synes er gode at være bevidste om – men som selvfølgelig ikke er mere rigtige end andre modstridende tanker.

  1. Blev ikke for fagteknisk eller teoretisk i din præsentation (folk står af, hvis de ikke kender emnet).
  2. Øv din performance (tænk over din måde at tale på, og den måde du agerer og gestikulere på, lidt cheasy men “you never get a second chance – to make a good first impression”).
  3. Specificér din tale så den matcher din publikum (hvis du som jeg har en bred profil, og endnu ikke noget specialist område, så sørg for talen er relevant for den person du taler med. F.eks. taler du med én fra en kommunikationsvirksomhed, så fremhæv dine kvalifikationer inden for kommunikation. Er det derimod én fra akkrediteringsvirksomhed, så er det måske din analytiske kompetencer, du skal snakke om).
  4. Lad være med at tale om din fortid (man må selvfølgelig godt nævne man har erfaring fra en relevant virksomhed, men lad være med at centrere din tale om “jeg gjorde det hos Mærsk og jeg gjorde det hos Mærsk” – i stedet, så fortæl hvad du kan og referer afsluttende til Mærsk.
  5. Væg nysgerrigheden hos din modtager (Find en subtil måde at vægge din modtagers interesse på, så du bliver husket – evt. en anekdote eller historie eller noget helt tredje).

Det var den dag!

Når vi havde nået hele vejen rundt i gruppen, sad vi og smalltalkede lidt. Afsluttende mødtes alle igen og snakkede om deres erfaringer fra dagen. Til sidst var der én person, som holdte sin elevatortale foran hele gruppen – jeg nåede dog ikke at se det, da jeg var nød til at gå, fordi jeg skulle noget spændende… Det kommer du til at læse om i mit næste indlæg 🙂 Lad det være en teaser, ha’ en super god onsdag!!

Et godt råd til den (kommende) jobsøgende

Status PT:

Det sker ikke så meget for tiden på opleveren her i forhold til jobmarkedet.

Det virkede ellers om, at jeg var ved at komme til samtale til en løntilskudsstilling hos Køge Kommune. Som skrevet tidligere er det dog jobcenteret (Akademiker Center for mit vedkommende), som varetager kontakten til arbejdsgiveren i forhold til løntilskud, så det er jo lidt svært at vide, hvad og hvordan. Der blev dog spurgt indtil, hvornår jeg kunne starte, og hvor længe jeg kunne være dér, og jobkonsulentet lød meget overbevidst om, der var et match. I sidst ende har jeg desværre ikke hørt noget fra Køge Kommune.

Heldigvis skal man selv arbejde for at komme i virksomhedspraktik, og der ser det pt. ud til at, jeg har netværket mig til et ophold hos mine tidligere kollegaer hos Dansk Flygtningehjælp. Her er jeg blevet reddet af mit 2 dages arbejde hos reklamebureaet Kadaver, der gør at jeg godt må komme i praktik hos Flygtningehjælpen, da det ellers hedder, at man ikke må komme i virksomdhedspraktik hos ens seneste arbejdsgiver.

Et godt råd til dig som jobsøgende

Ligemeget hvor henne du er i forhold til jobmarkedet: kom i gang! Jo før man kommer i gang, jo før giver det gevinst. Det er jo et simpelt og måske lidt banalt råd, men det er ikke desto mindre rigtigt! Hvis du tænker, “jamen jeg er jo ikke færdig før om 4 måneder, så jeg kan jo ikke gøre noget”, ja så tænker du forkert! Du skal måske ikke ud og søge jobs med gammeldags CV-ansøgning, men du skal undersøge jobmarkedet. Finde interessante firmaer og stillinger, som du kan se dig selv i. Det næste skridt er at øge dit netværk. Du skal have kontakt til mennesker i de firmaer, du er interesserede i. Et råd jeg selv har fået på job-karriere workshop på KUA, er, at man skal invitere sig selv på kaffe. Der følger kort nogle simple råd til, hvordan man gøre det!:

  1. Du skal ikke nævne, at du leder efter job – og slet ikke spørge til om der er et job til dig i fremtiden.
  2. Du skal være forberedt før, du henvender dig. Det vil altså sige, du skal vide noget om den virksomhed, du retter henvendelse til. Undersøg, deres arbejde, hvad har de haft succés med, hvordan arbejder de, hvad er deres mål osv.
  3. skriv en mail, eller endnu bedre ring en person, som måske har det job, du gerne vil have, og sig, du har læst om hans/hendes/deres arbejde, og at det er du specielt synes, det her projekt var rigtig fedt. Her skal du spørge ind til, om 30 minutter til en kop kaffe, hvor du kan høre lidt mere om, hvordan de har arbejdet med projektet, og de næste udfordringer, som de står over for.
  4. Chancen for de siger nej, er der selvfølgelig, men du mister ikke noget på det. Og folk vil, som regel gerne snakke om dem selv, så det er en god indgangsvinkel.
  5. Bliver der sagt ja, skal du selvfølgelig forberede dit møde med personen. Spørge ind til de ting, som også er værd at vide, hvis du skal ind i virksomheden. Fx personens baggrund, de kompetencer som personen bruger osv. Samtidig skal du være klar på at kunne pitche dig selv, fordi der vil med garanti også bliver talt om dig til samtalen.
  6. Husk, du skal ikke nævne, at du er jobsøgende!

Hold øje med flotte plakater fra Mellemfolkelig Samvirke 🙂

Jeg skal til eftermiddag ud og møde min nye frivllige venner hos Mellemfolkelig Samvirke og hænge plakater op omkring MS’ Taxpower!-kampagne på forskellige institutioner, det bliver hyggeligt. Husk at se efter dem på din vej 😀