Det er vidst ved at være rigtig længe siden (3 måneder), jeg har skrevet et indlæg på min blog – ikke fordi jeg har fået et job, ikke fordi jeg ikke har oplevet jobrelevante ting, som jeg kunne skrive om, men simpelthen fordi jeg ikke har haft motivationen til at skrive noget. Nu kommer der dog en opsummering for de sidste måneder.

Som lovet i sidste indlæg

I det sidste indlæg, skrev jeg, at jeg ville komme med en update på Dansk Magisterforenings medlemsfest. Kort var det et fint arrangement med mad og drikke ad libitum, underholdning med Jan Gintberg og musik fra Le Gammeltoft. Det var et hyggeligt arrangement, en dejlig efterårsaften, som jeg godt vil anbefale til andre DM’ere en anden gang. Ydermere lod fra mit sidste indlæg at dømme som om, jeg skulle til jobsamtale hos Kirkens Korshær, hvor jeg var i dialog med en fra ansættelseudvalget, som var begejstret for min profil. I sidste ende, kom jeg dog ikke i betragtning, selvom personen virkede meget begejstret og mente, jeg på papiret, var kompetent til at besidde stillingen. Øv bøv.

Til gengæld har jeg jo været i arbejde en måned hos Børns Vilkår. Det var ikke mit drømmejob (pga. opgaven), men det var virkelig rart, at være en del af en arbejdsplads, hvor man blev behandlet og modtaget som en rigtig ansat. Desuden var det en rigtig god arbejdsplads med masser af gode kollegaer. Desværre var det netop kun en måned, så det var rigtig hurtigt overstået. Som prikken over i’et fik personen, som udbetaler løn hos dem fumlet med min udbetaling, så jeg betalte fuld skat af min løn og endte derfor med en udbetaling på 10.000 kr. svarende til min dagpenge udbetaling. Det var lidt irriterende, da jeg så frem til min første rigtige voksenløn.

Jeg startede umiddelbart efter min ansættelse hos Børns Vilkår i løntilskud i Frederiksberg Kommunes Skoleafdeling (her er jeg stadig i ansættelse). Det er virkelig rart at være i job så tæt på min egen bopæl, og så er det spændende at få indblik i et nyt arbejdsområde, end det jeg umiddelbart kender til. Om det er min vej i ansættelse det må tiden vise, men jeg skal nok ikke regne med et job i den givende afdeling.

Jeg har faktisk være til jobsamtale(r)

Jeg har faktisk været til et par jobsamtaler siden sidst. Faktisk har jeg inden for de sidste 2 uger været til samtale 2 gange, hvilket selvfølgelig er rigtig fedt. Den første samtale var i Frederiksberg Kommune som erhvervskonsulent, hvor der havde været omkring 70 ansøgninger. De havde hele 7 til samtale, så der var kamp om pladsen. Jeg fik desværre ikke jobbet på trods af en fin samtale. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne have gjort meget andet, de havde ‘bare’ haft en kandidat, som de følte var den rette, og som måske lige havde erfaring, der på papiret mindede om det, de efterspurgte.

I sidste uge var jeg så til samtale hos Herlev Kommune/Region Hovedstaden som projektmedarbejder/leder for 2 uddannelsesprojekter. Det var en lidt sjov konstellation, hvor man bliver ansat 6 mdr. hos Herlev Kommune, men er fordelt 50/50 mellem dem og Region Hovedstaden og i de sidste 6 mdr. udelukkende er ansat hos Region Hovedstaden. Da der i princippet var tale om to forskellige stillinger, synes jeg, det var en svær jobsamtale at forholde sig til. Når det så er sagt, synes jeg, at jeg klarede samtalen rigtig godt. Jeg svarede fint på deres spørgsmål og fik inddraget gode eksempler fra min erfaringer i svarene. De havde kun 4 til samtale, så oddsene er lidt bedre. Desværre er jeg bange for, (som sædvanligt, fristes man til at sige) at de vælger én med mere erfaring (eller som ser ældre ud). Jeg håber dog snart at høre fra dem, da det meget frustrerende at gå og vente på svar, om man er købt eller solgt.

Summa summarum

Jeg kan gøre status på et år som ledig (minus den en måneds arbejde), hvor jeg har stort set har gjort alt, hvad jeg kan for at komme i arbejde. Jeg har i de 12 måneder været i arbejde i 9 måneder samt taget 1 ½ måneds kursus. Den resterende 1 ½ måned er stort set gået til bureaukrati i forbindelse med min “aktivering”. Desuden har jeg været i Magisterbladet og i live tv på TV2 Lorry. Jeg håber virkelig snart, det bærer frugt, da det er så mega frustrerende, at man efter så mange års uddannelse ikke kan få et arbejde, som man jo regnede med, da man tilbage i folkeskolen besluttede sig for at ville i gymnasiet og derfra tage en universitetsuddannelse.