Min første jobsamtale som cand.mag.

Skynd dig til 6 ugers selvvalgt uddannelse

Jeg har ikke meget at skrive hjem om som ledig i de her dage.

Men jeg synes et indlæg var sig passende..

Jeg sender stadig en masse ansøgninger afsted og henvender mig til arbejdspladser, som jeg gerne kunne se mig hos. Dog uden større held.

Det er stadig det samme svar, jeg får, hvis jeg henvender for at få feedback på et afslag. Nemlig at jeg har forholdt mig godt til stillingsopslaget og er kommet med gode forslag til at gå til arbejdet, men, at der bare lige er den håndfuld, som passede bedre til profilen, havde mere erfaring etc.

Zzzzzz – det er jo skruen uden ende…

6 ugers selvvalgt uddannelse forsvinder

I løbet af ugen, har jeg været til en “virksomhedscafé” på mit jobcenter, hvor der var eksterne oplægsholdere, som snakkede om 6 ugers selvvalgt uddannelse, om iværksætteri, om CSR som arbejdsområde og om alternative muligheder til den faste fuldtidsansættelse hos kun en arbejdsgiver.

Både Eva Grønbjerg, ejer af Sustainify og Anne Rohde, ejer af Rohde Consulting Copenhagen , var rigtig inspirerende at høre på og solgte 6 ugers selvvalgt uddannelse på glimrende vis.

Til virksomhedscafeen gik det samtidigt op for mig, at hvis man skal nå at tage et uddannelsesforløb, skal man skynde sig.

Det er den nye beskæftigelsesreform, som gør, at 6 ugers selvvalgt uddannelse forsvinder for nyuddannede akademikere – og da man ikke ved, hvornår det træder i kraft, skal man skynde sig at blive tilmeldt et forløb, hvis man kunne tænke sig at skrive lidt ekstra på CV’et (et forløb koster normalt 20.000-25.000, så man tager det nok ikke selv ved hjælp fra egen lomme).

Jeg er jo i det dilemma, at jeg er i løntilsskud i Køge Kommune, hvilket jeg skal være i 2 måneder endnu. Ergo, skal jeg stoppe i løntilsskud for at tage selvvalgt uddannelse. Jeg er derfor spændt på at høre, hvad chefen i afdelingen siger til, at jeg gerne vil stoppe nu, så jeg kan tage et selvvalgt kursus inden, det er for sent..

Det var alt for nu – god weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første jobsamtale som cand.mag.