Mandagens besøg på AC

image

Jeg var til mit første netværksmøde hos mit jobcenter Akademiker Center i mandags. Der var godt fyldt op i lokalet med en masse forskellige typer mennesker med forskellige slags uddannelser. Det er nok meget godt, at møde så mange forskellige typer mennesker, som alle har det samme formål. Jeg kunne i hvert fald tydeligt mærke forskellen fra at være på mit eget studie eller mit job, hvor folk nok var mere ligesindede.

Elevatortalen!!

Indledende var der en kort velkomst, som hurtigt blev ledt hen dagens fokus, der var den såkaldte elevatortale!

Der blev snakket en del frem og tilbage, om hvad man kunne bruge elevatortalen til, og hvordan den skulle udføres. Jeg synes lidt, at budskabet omkring elevatortalen blev misforstået. Det blev hurtigt en generisk opfattelse, at man skulle bruge elevatortalen, når man stod foran en chef eller en HR-ansvarlig, der kunne ansætte én. Som jeg tænker elevatortalen og hele netværksdelen, så gælder det om at kunne plante nogle frø hos alle typer mennesker, som de vil kunne give videre for én, hvis de evt. snakket med nogle, der søger en person inden for ens område. Det lykkedes mig dog ikke helt at suggerere dem til den overbevisning. Hvor diskussionen kom til at handle om, hvordan man kunne skabe værdi hos den specifikke virksomhed. En snak som for mig og min generelle uddannelse var lidt udfordrende at skulle forholde mig til. Heldigvis vi blev dog forholdsvis hurtigt delt op i mindre grupper af fire, hvor man skulle holde sin elevatortale og sparre hinanden på den. Jeg kom i en gruppe med tre personer, der var uddannet inden for IT og således har en meget målrettet profil, ikke som jeg selv.

Jeg forstod ikke meget af, hvad de egentlig kunne eller ville, da det blev meget IT-specifikt. Samtidig havde det stor betydning, hvilken måde man performerede sin tale. Der var én, som var meget lad i sin holdning og heller ikke sagde særligt meget. Én som snakkede om sin fortid og én som bare snakkede ekstret meget. Så var der mig selv som bare var rigtig god 🙂 – hehe, nej – jeg havde øvet mig lidt på noget hjemmefra, men forberedte mig i mit hovedet, på hvordan jeg skulle gøre det, mens de andre udførte deres tale. Så det blev lidt impro med bund i de overvejelser og tanker, som jeg havde gjort mig. Det fungerede udemærket for mig, og jeg synes det en god måde at gøre det på, da det jo kan være forskelligt hvilken elevatortale, man skal bruge på forskellige tidspunkter og overfor forskellige personer. Jeg vil dog lige skitse, nogle tanker og råd op, som jeg synes er gode at være bevidste om – men som selvfølgelig ikke er mere rigtige end andre modstridende tanker.

  1. Blev ikke for fagteknisk eller teoretisk i din præsentation (folk står af, hvis de ikke kender emnet).
  2. Øv din performance (tænk over din måde at tale på, og den måde du agerer og gestikulere på, lidt cheasy men “you never get a second chance – to make a good first impression”).
  3. Specificér din tale så den matcher din publikum (hvis du som jeg har en bred profil, og endnu ikke noget specialist område, så sørg for talen er relevant for den person du taler med. F.eks. taler du med én fra en kommunikationsvirksomhed, så fremhæv dine kvalifikationer inden for kommunikation. Er det derimod én fra akkrediteringsvirksomhed, så er det måske din analytiske kompetencer, du skal snakke om).
  4. Lad være med at tale om din fortid (man må selvfølgelig godt nævne man har erfaring fra en relevant virksomhed, men lad være med at centrere din tale om “jeg gjorde det hos Mærsk og jeg gjorde det hos Mærsk” – i stedet, så fortæl hvad du kan og referer afsluttende til Mærsk.
  5. Væg nysgerrigheden hos din modtager (Find en subtil måde at vægge din modtagers interesse på, så du bliver husket – evt. en anekdote eller historie eller noget helt tredje).

Det var den dag!

Når vi havde nået hele vejen rundt i gruppen, sad vi og smalltalkede lidt. Afsluttende mødtes alle igen og snakkede om deres erfaringer fra dagen. Til sidst var der én person, som holdte sin elevatortale foran hele gruppen – jeg nåede dog ikke at se det, da jeg var nød til at gå, fordi jeg skulle noget spændende… Det kommer du til at læse om i mit næste indlæg 🙂 Lad det være en teaser, ha’ en super god onsdag!!

Et godt råd til den (kommende) jobsøgende

Status PT:

Det sker ikke så meget for tiden på opleveren her i forhold til jobmarkedet.

Det virkede ellers om, at jeg var ved at komme til samtale til en løntilskudsstilling hos Køge Kommune. Som skrevet tidligere er det dog jobcenteret (Akademiker Center for mit vedkommende), som varetager kontakten til arbejdsgiveren i forhold til løntilskud, så det er jo lidt svært at vide, hvad og hvordan. Der blev dog spurgt indtil, hvornår jeg kunne starte, og hvor længe jeg kunne være dér, og jobkonsulentet lød meget overbevidst om, der var et match. I sidst ende har jeg desværre ikke hørt noget fra Køge Kommune.

Heldigvis skal man selv arbejde for at komme i virksomhedspraktik, og der ser det pt. ud til at, jeg har netværket mig til et ophold hos mine tidligere kollegaer hos Dansk Flygtningehjælp. Her er jeg blevet reddet af mit 2 dages arbejde hos reklamebureaet Kadaver, der gør at jeg godt må komme i praktik hos Flygtningehjælpen, da det ellers hedder, at man ikke må komme i virksomdhedspraktik hos ens seneste arbejdsgiver.

Et godt råd til dig som jobsøgende

Ligemeget hvor henne du er i forhold til jobmarkedet: kom i gang! Jo før man kommer i gang, jo før giver det gevinst. Det er jo et simpelt og måske lidt banalt råd, men det er ikke desto mindre rigtigt! Hvis du tænker, “jamen jeg er jo ikke færdig før om 4 måneder, så jeg kan jo ikke gøre noget”, ja så tænker du forkert! Du skal måske ikke ud og søge jobs med gammeldags CV-ansøgning, men du skal undersøge jobmarkedet. Finde interessante firmaer og stillinger, som du kan se dig selv i. Det næste skridt er at øge dit netværk. Du skal have kontakt til mennesker i de firmaer, du er interesserede i. Et råd jeg selv har fået på job-karriere workshop på KUA, er, at man skal invitere sig selv på kaffe. Der følger kort nogle simple råd til, hvordan man gøre det!:

  1. Du skal ikke nævne, at du leder efter job – og slet ikke spørge til om der er et job til dig i fremtiden.
  2. Du skal være forberedt før, du henvender dig. Det vil altså sige, du skal vide noget om den virksomhed, du retter henvendelse til. Undersøg, deres arbejde, hvad har de haft succés med, hvordan arbejder de, hvad er deres mål osv.
  3. skriv en mail, eller endnu bedre ring en person, som måske har det job, du gerne vil have, og sig, du har læst om hans/hendes/deres arbejde, og at det er du specielt synes, det her projekt var rigtig fedt. Her skal du spørge ind til, om 30 minutter til en kop kaffe, hvor du kan høre lidt mere om, hvordan de har arbejdet med projektet, og de næste udfordringer, som de står over for.
  4. Chancen for de siger nej, er der selvfølgelig, men du mister ikke noget på det. Og folk vil, som regel gerne snakke om dem selv, så det er en god indgangsvinkel.
  5. Bliver der sagt ja, skal du selvfølgelig forberede dit møde med personen. Spørge ind til de ting, som også er værd at vide, hvis du skal ind i virksomheden. Fx personens baggrund, de kompetencer som personen bruger osv. Samtidig skal du være klar på at kunne pitche dig selv, fordi der vil med garanti også bliver talt om dig til samtalen.
  6. Husk, du skal ikke nævne, at du er jobsøgende!

Hold øje med flotte plakater fra Mellemfolkelig Samvirke 🙂

Jeg skal til eftermiddag ud og møde min nye frivllige venner hos Mellemfolkelig Samvirke og hænge plakater op omkring MS’ Taxpower!-kampagne på forskellige institutioner, det bliver hyggeligt. Husk at se efter dem på din vej 😀

Min dag på Akadermiker Center (aka jobcenter i forklædning)

Endnu et generaliserende velkomstmøde…

Jeg var til møde tirsdag d. 7. januar hos Akademiker Center. Som det fremgik af indkaldelsen, troede jeg det var et personligt møde med en jobkonsulent – men nej det var endnu et velkomstmøde sammen med en masse andre ledige.

Copy-paste

Mødet var nærmest en tro kopi af det velkomstmøde jeg var til hos Akadermikernes i midten af december, borset fra de ikke snakkede om regler for dagpenge som sådan. Det blev talt om løntilskud, virksomhedspraktik, selvvalg uddannelse og videnpilot. Jeg synes dog ikke, det var helt så godt som Akamikernes velkomstmøde, måske fordi jeg vidste det hele i forvejen. Men jeg synes generelt, at der blev udelukket en del information her, som man så selv skulle spørge ind til for at være sikker. Jobkonsulenten talte især den selvvalgte uddannelse op, hvilket jeg synes, virker tåbeligt – hvis der noget man mangler som nyuddannet, er det da praktisk erfaring og ikke mere uddannelse.

Tvunget forløb

Akademiker Center har tilrettelagt et forløb, som vi skal deltage i. Det indbærer udover velkomstmødet; 3 netværksmøder fordelt på de næste 2 måneder, som ender ud i aktivering. Hvis man som jeg allerede forsøger at finde aktivering, kan man dog sagtens gøre det. Jeg skal dog deltage i netværksmøderne indtil, jeg findet et sted.

Møderne indebærer efter min mening de klassiske ting, som man kan finde andre steder.

Netværksmøde 1

Det næste møde er Elevatortale. Det er en måde, hvor man skal lære at kunne præsentere sig selv, sine kompetencer og sin fremtide planer på. Man skal forestille sig, at man stiger ind i en elevator og her står chefen for det drømmejob, man ønsker sig. Man skal så kunne pitche sig selv til ham. Derfor er det interessant at kunne formulere klart; hvem man er, hvad man kan og hvad man vil.

Til næste møde skal jeg således havde forberedt en elevatortale.

Hvis du er interesseret i elevatortalen, kan du læse mere om den her: http://www.lederne.dk/NR/rdonlyres/7950C42D-A257-47D6-A6DD-4FFDD184CE53/0/11F%C3%A5netvaerkder.pdf

Netværksmøde 2 og 3

Kort er det omkring CV, uopfordrede henvendelser og sparring omkring jobplaner med henblik på aktivering. Jeg vil komme ind på disse, når jeg har været til dem.

I jo akademikere, I kan selv (siger vi, men vi mener det ikke)

Det mest frusterende igår til velkomstmødet var dog den måde, man blev talt til på. Der blev gjort meget ud af, at man var akademiker, og derfor kunne man jo sagtens klare det hele selv, og skulle ikke igennem det samme forløb som personer fra andre brancher. Alligevel er det de klassiske ting, man skal igennem som kompetenceafklaring og CV-skrivning (altsammen noget jeg har arbejdet med tidligere før jeg blev færdiguddannet for at forberede mig på at blive ledig). Det sjove var så også, at når det kom til løntilskudstillinger, måtte vi ikke selv søge dem. Det var åbenbart kun jobkonsulenterne, som måtte gøre det for én og det var også kun dem, som havde adgang til en særlig jobdatabase, hvor der blev slået mange af disse stillinger op. Det virker helt hen i vejret!

Love og regler der ikke spiller

Som jeg skrev sidst, er jeg i gang med at forsøge at finde mig et sted, hvor jeg kan komme i løntilskud eller i virksomhedspraktik. Det er en oplagt mulighed for mig at komme i virksomhedspraktik hos Dansk Flygtningehjælp, fordi jeg kender kontakter derinde og allerede har været ansat dér. Det hedder sig dog, at man ikke må komme i virksomhedspraktik hos den sidste arbejdsgiver, man har haft. Der er dog undtagelser, hvis man er i en anden afdeling. I den afdeling, jeg har været ansat i, laver man dog vidt forskellige ting og jeg ville sagtens kunne få nye kompetencer og bekendtskaber, hvis jeg kom i virksomhedspraktik dér, så det er jo tåbeligt, at jeg ikke kan det. Jeg har dog forsøgt at skrive til Akademiker Center for at høre, om man ikke kan få dispensation.

 

 

Motivation? Hvad er det?

 

Først og fremmest godt nytår!

Så er det ved at være et stykke tid siden, jeg har været aktiv på min ‘nye’ blog, og der har egentlig heller ikke været så meget at være aktiv omkring som jobsøgende.

Altså ganske kort så har jeg ikke fået mine tre dages dagpenge, som jeg nåede at være berittiget til i december. Det er jo ikke skidefedt. Specielt ikke, når den søde dame hos AAK ikke kunne forklare mig, hvorfor der ikke var lavet en udbetaling. Jeg håber da, at det virker til februar.

Motivationsproblemer

Jeg har været mere eller mindre syg siden midtjulen, så det har ikke været nemt at være ‘aktiv’ jobsøgende i denne periode. Jeg har dog skrevet enkelte ansøgninger til opslåede stillinger. Jeg er dog ved at være godt træt af at lave ansøgninger, som jeg ikke får noget ud af andet end et afslag efter flere ugers venten.

Det er godt nok svært at forstå, hvorfor man får aflag konstant. Mit mål i første omgang er at komme til en samtale, det er i hvert fald sikkert. Men jeg vil nu også gerne havde sporet, hvad jeg mangler for at komme i betragning til en samtale.

    • Søger jeg stillinger, hvor min profil slet ikke er interessant?
    • Skriver jeg meget dårlige ansøgninger?
    • Er der bare så mange, som på papiret er bedre matchet til den enkelte stilling end mig?

Jeg bliver nød til at få ringet og snakket med nogle af dem, som giver mig afslag og spørge ind til, hvad jeg kan forbedre. Jeg har dog en idé om, de ikke kan sige meget, man er jo bare nummer 149 i bunken, som de lykkeligt har glemt alt om – men jeg har jo ikke ret mange andre muligheder.

Et godt råd omkring ansøgninger

Jeg vil dog komme med et råd til andre, der også søger jobstillinger, og det lyder at gemme jobslaget i et word-dokument eller som en pdf-fil. Det er meget dumt at skulle spørge ind til en stilling, man ikke selv kan huske eller hvis man er så heldig at blive kaldt ind til en samtale, er det rigtig godt at kunne skelne det ene jobopslag og ansøgning fra de andre.

What else?

Jeg har faktisk skrevet til min gamle arbejdsgiver hos Dansk Flygtningehjælp for at spørge til muligheden for at komme i virksomhedspraktik dér. Jeg har endvidere skrevet til en kontakt hos Foreningen Nydansker og til hovedmailen hos Ibis om det selvsamme. Det bliver jo spændende at se, om det giver noget.

Så er jeg kommet med som frivillig koordinator hos Mellemfolkelig Samvirke i planlægningen af deres Tour de Future-kampagne. Jeg vil da, derfor også opfordre til, man går ind på http://www.ms.dk/skat og læser om kampagnen og dens vigtighed.

Som frivillig koordinator kommer man på et kursus, der efter sigende skulle give konkrete redskaber indenfor kommunikation, kampagneplanlægning, mobilisering og organisering – hvilket jo lyder brugbart i min videre jobsøgning.

Hey, du har da alt for snævert jobfelt!

Nu sidder du måske og tænker, at jeg kun vil arbejde for en nødhjælpsorganisation – det passer dog ikke – jeg er åben over for alle typer arbejde, men det er trods alt i denne verden jeg har mest erfaring fra, og således også den verden, der burde være nemmest at komme ind i, vil jeg mene. Jeg har nu også allerede haft søgt flere andre stillinger hos fx Københavns Kommune, Københavns Universitet, Metropol, KL mfl. En ting jeg mangler, som synes svært, er at søge hos private virksomheder.

Hvad skal der ske?

På tirsdag skal jeg til møde på jobcenteret, det frygter jeg lidt. Man har hørt så meget dårligt om jobcenterne og deres kompetencer til at rådgive akademisk uddannede. Heldigvis bor jeg jo på Frederiksberg og bliver en del af deres pilotprojekt målretted mod, ja, akademisk nyuddannede.

Jeg håber i mellem tiden, at jeg finder motivationen frem igen til at forsætte jobjagten.