Glædelig jul!

Motivation? Hvad er det?

 

Først og fremmest godt nytår!

Så er det ved at være et stykke tid siden, jeg har været aktiv på min ‘nye’ blog, og der har egentlig heller ikke været så meget at være aktiv omkring som jobsøgende.

Altså ganske kort så har jeg ikke fået mine tre dages dagpenge, som jeg nåede at være berittiget til i december. Det er jo ikke skidefedt. Specielt ikke, når den søde dame hos AAK ikke kunne forklare mig, hvorfor der ikke var lavet en udbetaling. Jeg håber da, at det virker til februar.

Motivationsproblemer

Jeg har været mere eller mindre syg siden midtjulen, så det har ikke været nemt at være ‘aktiv’ jobsøgende i denne periode. Jeg har dog skrevet enkelte ansøgninger til opslåede stillinger. Jeg er dog ved at være godt træt af at lave ansøgninger, som jeg ikke får noget ud af andet end et afslag efter flere ugers venten.

Det er godt nok svært at forstå, hvorfor man får aflag konstant. Mit mål i første omgang er at komme til en samtale, det er i hvert fald sikkert. Men jeg vil nu også gerne havde sporet, hvad jeg mangler for at komme i betragning til en samtale.

    • Søger jeg stillinger, hvor min profil slet ikke er interessant?
    • Skriver jeg meget dårlige ansøgninger?
    • Er der bare så mange, som på papiret er bedre matchet til den enkelte stilling end mig?

Jeg bliver nød til at få ringet og snakket med nogle af dem, som giver mig afslag og spørge ind til, hvad jeg kan forbedre. Jeg har dog en idé om, de ikke kan sige meget, man er jo bare nummer 149 i bunken, som de lykkeligt har glemt alt om – men jeg har jo ikke ret mange andre muligheder.

Et godt råd omkring ansøgninger

Jeg vil dog komme med et råd til andre, der også søger jobstillinger, og det lyder at gemme jobslaget i et word-dokument eller som en pdf-fil. Det er meget dumt at skulle spørge ind til en stilling, man ikke selv kan huske eller hvis man er så heldig at blive kaldt ind til en samtale, er det rigtig godt at kunne skelne det ene jobopslag og ansøgning fra de andre.

What else?

Jeg har faktisk skrevet til min gamle arbejdsgiver hos Dansk Flygtningehjælp for at spørge til muligheden for at komme i virksomhedspraktik dér. Jeg har endvidere skrevet til en kontakt hos Foreningen Nydansker og til hovedmailen hos Ibis om det selvsamme. Det bliver jo spændende at se, om det giver noget.

Så er jeg kommet med som frivillig koordinator hos Mellemfolkelig Samvirke i planlægningen af deres Tour de Future-kampagne. Jeg vil da, derfor også opfordre til, man går ind på http://www.ms.dk/skat og læser om kampagnen og dens vigtighed.

Som frivillig koordinator kommer man på et kursus, der efter sigende skulle give konkrete redskaber indenfor kommunikation, kampagneplanlægning, mobilisering og organisering – hvilket jo lyder brugbart i min videre jobsøgning.

Hey, du har da alt for snævert jobfelt!

Nu sidder du måske og tænker, at jeg kun vil arbejde for en nødhjælpsorganisation – det passer dog ikke – jeg er åben over for alle typer arbejde, men det er trods alt i denne verden jeg har mest erfaring fra, og således også den verden, der burde være nemmest at komme ind i, vil jeg mene. Jeg har nu også allerede haft søgt flere andre stillinger hos fx Københavns Kommune, Københavns Universitet, Metropol, KL mfl. En ting jeg mangler, som synes svært, er at søge hos private virksomheder.

Hvad skal der ske?

På tirsdag skal jeg til møde på jobcenteret, det frygter jeg lidt. Man har hørt så meget dårligt om jobcenterne og deres kompetencer til at rådgive akademisk uddannede. Heldigvis bor jeg jo på Frederiksberg og bliver en del af deres pilotprojekt målretted mod, ja, akademisk nyuddannede.

Jeg håber i mellem tiden, at jeg finder motivationen frem igen til at forsætte jobjagten.

2

  • Chris

    Så din blog igennem min linked kontakt, og jeg befinder mig lidt længere i nyuddannet forløbet end dig (jobløs efter 8 måneder) , så lad mig komme med et par råd.

    Du skal sandsynligvis ind forbi Vester Farimagsgade 13 og have dig en snak på Akademikernes hovedkontor. De er skam ganske søde og vil forsøge at komme med forslag til din indsats. Desværre er det kun forslag, som ikke nødvendigvis udmunder i noget konkret brugbart. Det er oplagt, at de vil foreslå praktik, da du er nyuddannet (og overse, at du måske har haft deltid/fuldtidsjob med ansvar ved siden af studierne). Holdningen fra dem (og regeringen) er, at vi selv skal komme i job og finde vejen dertil. Jobcentret er kun en kontrolinstans.

    Du virker som om, at du gerne vil arbejde i hjælpeorganisationer med hele hjertet. Det er en ganske god start, da du, som du selv skriver, vil kunne opnå erfaring og kompetencer, som vil pynte på CV’et. Dette arbejde vil sandsynligvis være ulønnet, hvilket også er, hvad Jobcentrene anbefaler for at få en fod inde for arbejdsmarkedet. Der har du måske en fordel ved, at du faktisk gerne vil give en hånd gratis for at hjælpe andre mennesker, fordi du tror på medmenneskelighed. Det betyder, at du måske har nemmere ved at acceptere, at du ingen reel betaling for for det arbejde, som du udfører for hjælpeorganisationerne (Mellemfolkelig Samvirke).

    Jeg har desværre ikke samme muligheder, da min branche tilhører de kreative fag, hvor der ikke florerer nok penge rundt til at betale os alle. Jeg har selv forsøgt at arbejde som praktikant i håbet om en bedre fremtid, men når der ingen penge er og ingen fremtid om flere, får man heller ikke en bid af lagkagen.

    Mit sidste råd angående Jobcentrene er dette, og det er meget vigtigt: Glem *aldrig*, at du kan gøre dig indsigelser overfor Jobcentrets beslutninger. Systemet er bygget til at automatisk at inddrage dig i alle mulige foretagende uden at spørge dig om tilladelse. Således kan du være tvunget til at acceptere en jobplan, som indeholder fejl, mens du forsøger at tjekke dine påkrævet jobopslag på Jobnet.dk. Du bliver blot informeret om, at du har en ny jobplan, som du kun kan acceptere med det samme.

    Hvis sådan noget sker, skal du bare tage personligt ind på Jobcentret og bede/forlange om at rette fejlen. De er mennesker og er til at snakke med, men det kræver desværre en aktiv indsats fra vores side at gøre dem opmærksom på fejlene i systemet.

    Held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johannes Brandt González

      Hej Chris

      Tusind tak for din kommentar og de gode råd!

      Jeg har allerede været nede til velkomstmøde hos Akadermikernes før jul. Mit møde i morgen foregår på Finsenvej, og er ikke arrangeret hos min a-kasse. Der kommer et indlæg om mødet i morgen eller på onsdag 🙂

      Ja, jeg håber det givet eller andet til trods for det kun er 2 timer om ugen i snit. Men man skal jo også passe på med frivillige arbejde, det skal jo accepteres af a-kassen.

      Nu kender jeg jo ikke din branche, men rent faktisk vil nogle ngo’er gerne tage i mod arbejde fra nogle, som umiddelbart ikke passer til deres profil. Fx, da jeg var praktikant hos Dansk Flygtningehjælp under min uddannelse, lavede de et samarbejde med en studerende inden for film- og mediebranchen, som lavede en kampagnefilm til dem. Måske du kan tilbyde dem noget, som kan give dig lidt praktisk erfaring?

      Tak for råddet omkring jobplanen, jeg er slet ikke nået dertil endnu, så det er rart at vide, hvad der venter mig og de muligheder jeg har for at klage.

      Held lykke til dig også 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul!