Status pt. - netværk, interviews og jobsamtale

Sneboldeffekten

[wpsocialite]

Man siger, en ulykke sjældent kommer alene. Det gælder åbenbart også for positive ting. Uden at være kommet i mål (fået fast arbejde), har jeg i hvert fald på det seneste pludeslig stået med en masse positive muligheder.

Endnu et interview

I sidste torsdags mødtes jeg med Lisbeth Kure, som er i gang med at skrive en bog om ledighed og de problematikker, som det bringer med sig. Lisbeth havde fundet mig gennem min blog og kontaktede mig, da jeg kunne være relevant at interviewe til hendes bog. Da Lisbeth selv har været ledig i en længere periode, var hun selv inde i de udfordringer, man står over for som ledig. Det var derfor spændende at høre hendes historie og fortællinger og dele nogle af mine egne med hende.

Uopfordret løntilskud

Som jeg skrev sidst, fik jeg ved mit afslag på min jobsamtale med Gladsaxe Kommune at vide, de havde valgt én med mere erfaring end mig. Jeg sendte derfor 3-5 uopfordrede ansøgninger ud til henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Nogle af ansøgninger har jeg ikke hørt noget som helst fra, men allerede en dag efter blev jeg kontaktet af chefen for skoleafdelingen i Frederiksberg Kommune. Han syntes mit CV, så relevant ud i forhold til nogle af de udfordringer, som de havde pt og ville gerne mødes mig. Vi aftalte derfor, at jeg skulle komme til samtale i mandags.

Jeg var på Frederiksberg Rådhus kl. 10.20 – jeg havde heldigvis været oppe på kontorgangene i forbindelse med mit praktikophold i Dansk Flygtningehjælp, så det var lige til at finde. 10.30 skulle jeg til samtale med skolechefen og en af hans kollegaer. De forklarede mig, hvad de havde i tankerne og spurgte ind til min motivation for at sende dem en ansøgning, og hvad jeg ville have ud det osv. Efter en fin samtale gik jeg lige ud og tog noget vand i mens, at de snakkede deres oplevelse af mig igennem. Kort tid efter kaldte de mig ind med den glædelige nyhed, at de godt ville have mig i løntilskud og gerne hurtigst muligt. Jeg havde selv en rigtigt fin oplevelse og fornæmmelse for at starte i løntilskud hos dem, da de gav fint udtryk for, at jeg skulle have noget ud af forløbet, som kunne bringe mig i arbejde, der hvor jeg gerne ville hen. Derfor blev min faglighed om og interesse for integration også tænkt ind de opgaver, jeg ville kunne komme til at berøre. Derfor takkede jeg, pænt ja, og jeg blev introduceret til og hilste på alle i afdelingen. Vi aftalte, at jeg skulle starte så snart jeg kunne, hvilket vil sige, når arbejdsformidlingen havde behandlet mine papirer – vi håbede på det betød her på mandag d. 8. september.

… og så rullede snebolden…

Dagen efter var jeg inde hos Fonden Projekt Udenfor til deres husmøde og møde de ansatte, hvor jeg samtidig sad og arbejdede lidt en fundraising-opgave. Her blev jeg pludselig ringet op af min tidligere chef i Dansk Flygtningehjælp, som nu arbejder i Børns Vilkår. Hun havde brug for en måneds assistance og bum, der blev jeg tilbudt mit første “rigtige” job, som færdiguddannet. Det vil jeg jo trods alt hellere end mit ellers spændende løntilskudjob. Vi aftalte derfor, at jeg lige skulle have stoppet løntilskudsprocessen, og derefter melde tilbage, når alt var i orden. Jeg skyndte mig derfor hjem fra Projekt Udenfor og fik kontaktet skolechefen i Frederiksberg Kommune, som selvfølgelig godt kunne forstå min situation. Heldigvis, ville han stadigvæk gerne have, jeg starter dér, så vi aftalte, at jeg starter efter min måneds ansættelse hos Børns Vilkår. Således har jeg noget at se til de næste 7 måneder. Herefter fik jeg kontaktet min gamle chef, og der blev udarbejdet en kontrakt og indgået aftale om, at jeg starter i morgen, altså mandag d. 8. september. Så stærkt kan det simpelthen gå.

For at det ikke skal være løgn, blev jeg ringet op af Kultur- og fritidsafdelingen i Københavns Kommune, som også gerne ville have mig i løntilskud. Der måtte jeg dog i denne omgang, takke nej. Men det er nu en meget rar følelse at være lidt eftertraget, selvom, det er noget paradoksalt, at så længe man er gratis, så er ens manglende erfaring ikke noget problem.

Det var alt for nu. Jeg er super spændt på i morgen!

Jeg vender snart tilbage med et lille indlæg om Dansk Magisterforenings medlemdsfest samt en mulig jobsamtale.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status pt. - netværk, interviews og jobsamtale