Min første jobsamtale som cand.mag.

Først en lille gran bitterhed

I forbindelse med min løntilskudsstilling i Køge Kommune var jeg på arbejde til kl. 21 sidste tirsdag. Jeg har sammen med en fastansat konsulent lavet en spørgeskemaundersøgelse til kommunens foreninger, som skal afklare de eventuelle problemer, der er som forening i relation til kommunen.

I den forbindelse afholdte vi fokusgruppeinterviews tirsdag aften, hvor svarene skal bruges sammen med spørgeskemaundersøgelsen til et dialogmøde d. 8. maj.

Jeg kom derfor sent hjem tirsdag og skulle tidligt op og af sted onsdag igen. Det var lidt ret hårdt og motivationen for dagens arbejde var ikke helt oppe og ringe.

Min motivation fik dog et stort hak op, da jeg blev ringet op onsdag formiddag fra Dansk Magisterforening/Magistrenes A-kasse om, at de ville have mig til samtale allerede dagen efter.

Det ville jeg selvfølgelig meget gerne og blev rigtig glad for endelig at have sendt en ansøgning, som var kommet igennem den første udvælgelsesproces.

Om jobbet

Uden at have deres ord på det, blev jeg valgt ud udelukkende på min erfaring, som matchede deres stilling rigtig godt. Således er jeg sikker på, at min uddannelse egentlig var irrelevant.

Kort forklaret har DM og MA en fælles hvervestrategi for, hvordan de skal hverve nye medlemmer. I denne stilling ville jeg have ansvar for deres aktiviteter målrettet studerende på videregående uddannelser.

Blandt andet ville det indebære sparring og motivation af de 27 hververe, som er ansat i studenterstillinger og tager ud på fx universiteter for at gøre opmærksom på DM og MA for at hverve dem til at blive medlemmer.

Jeg har meget relevant erfaring for denne type job, da jeg hos Dansk Flygtningehjælp har stået for en lignende kampagne på landets gymnasier, hvor man hverver indsamlere til deres landsindsamling. Derudover har jeg også være ansat på kampagnen som hverver og har et stort kendskab til, hvordan man kan gribe det an.

Forberedelsen

Ud over at begynde at drømme om min lysende fremtid med en løn, der matcher mine kvalifikationer samt at vinke farvel til den lange togtur til Køge, så brugte jeg min eftermiddag på at forbedrede mig til samtalen.

Jeg nærlæste jobopslaget og min ansøgning, undersøgte den information, som jeg kunne finde omkring deres strategi for området og Linked-In-stalkede personerne til jobsamtalen.

Derudover forsøgte jeg at forestille, hvad de kunne spørge om for på den måde ikke at være hel blank til en samtale.

Til samtalen

Jeg kom i god tid til Dansk Magisterforenings hus, hvor jeg skulle til samtale kl. 10. De var så ikke i god tid, da jeg først kom ind 10.10. Samtalen var noget overvældende. Udover mig var der 4 personer til stede. Chefen for Magistrenes A-kasse, chefen for hverve- og fastholdelsesafdelingen i Dansk Magisterforening, en medarbejder fra Magistrenes A-kasse og den hovedansvarlige for det jobområde, som stillingen lagde op til.

Selve samtalen forløb ganske udmærket. Jeg var lidt nervøs, hvilket jeg meget sjældent plejer at blive i sådanne situationer. Det var dog ikke noget, som påvirkede mig.

Jeg blev spurgt meget ind til følgende ting: De kunne se, jeg havde motivationen for den gode sag, men hvordan vil jeg klare mig i en privatvirksomhed, hvor det var profit, som var hovedmålet. De spurgte om min motivation til selve stillingen og arbejdsopgaver, om det var mit drømmejob. Selvfølgelig var de også interesseret i, hvordan jeg ville håndtere arbejdet, og hvad mine kompetencer kunne bidrage med. Endeligt var chefen af MA meget interesseret i, om jeg kunne agere som leder og sætte mig i respekt over for de 27 studenteransatte.

Kom igen

Jeg er blevet en jobsamtaleerfaring rigere og har fået et bevis på, at det umiddelbart ikke er min evner til at skrive en ansøgning, som er hæmskoen for at komme nærmere jobbet.

Desværre kom jeg dog ikke videre i ansættelsesforløbet. Det var chefen af MA, som bragte mig den dårlige nyhed. På trods af han insisterede på, at jeg skulle kunne bruge begrundelsen konstruktivt i min videre jobsøgning, så var jeg på ingen måder enige i deres (hans) beslutning (det er vel heller ikke så mærkeligt? J).

Alt i alt havde det været en god jobsamtale, hvor jeg var velovervejet i min svar og mine tanker.

Men… Den korte begrundelse var, at jeg manglede erfaring – altså ikke konkret erfaring, men generel erfaring med arbejdsmarkedet.

Dertil knyttede han, at jeg havde været for ydmyg i min fremtræden og ikke havde overbevist ham om, at jeg kunne håndtere de 27 studenteransatte, som i hans verden åbenbart var nogle lømler?

Som ansat hos Dansk Flygtningehjælp havde jeg ansvar for 18 ansatte til at hverve, som enten var studerende eller var færdiguddannede – så jeg mener selv, at det må være bevis nok for, at jeg kunne håndtere det. I øvrigt har han en dårlig forståelse for motivation af hvervemedarbejdere, som efter min erfaring ikke skal styres i fast jerngreb, men lyttes til og sparres med i deres øjenhøjde.

I Dansk Flygtningehjælps kampagne formåede vi at hverve 3000 flere indsamlere end det opsatte mål, så jeg mener da, at jeg har lidt forstand på, hvordan man skal håndtere en hvervekampagne.

Han påpegede i øvrigt, at jeg som person nok passede bedre ind i arbejdet i en kommune (SIC).

Op på hesten igen

Jeg var rigtig rigtig bitter efter at blive frasorteret. Egentlig mest på mig selv, fordi jeg ikke formåede at overbevise dem om, at jeg var den rigtige og ville have styr på det arbejde. En uger efter, er jeg stadig lidt bitter J – men er selvfølgelig rigtig glad for at være den erfaring rigere :D.

Jeg må bare forsætte jobjagten og håber, at der ikke skal gå 4 måneder igen før, jeg kommer til en ny samtale.