1 år siden jeg blev færdiguddannet, 1 år klogere, 1 års mere erfaring – stadig intet job

Det er vidst ved at være rigtig længe siden (3 måneder), jeg har skrevet et indlæg på min blog – ikke fordi jeg har fået et job, ikke fordi jeg ikke har oplevet jobrelevante ting, som jeg kunne skrive om, men simpelthen fordi jeg ikke har haft motivationen til at skrive noget. Nu kommer der dog en opsummering for de sidste måneder.

Som lovet i sidste indlæg

I det sidste indlæg, skrev jeg, at jeg ville komme med en update på Dansk Magisterforenings medlemsfest. Kort var det et fint arrangement med mad og drikke ad libitum, underholdning med Jan Gintberg og musik fra Le Gammeltoft. Det var et hyggeligt arrangement, en dejlig efterårsaften, som jeg godt vil anbefale til andre DM’ere en anden gang. Ydermere lod fra mit sidste indlæg at dømme som om, jeg skulle til jobsamtale hos Kirkens Korshær, hvor jeg var i dialog med en fra ansættelseudvalget, som var begejstret for min profil. I sidste ende, kom jeg dog ikke i betragtning, selvom personen virkede meget begejstret og mente, jeg på papiret, var kompetent til at besidde stillingen. Øv bøv.

Til gengæld har jeg jo været i arbejde en måned hos Børns Vilkår. Det var ikke mit drømmejob (pga. opgaven), men det var virkelig rart, at være en del af en arbejdsplads, hvor man blev behandlet og modtaget som en rigtig ansat. Desuden var det en rigtig god arbejdsplads med masser af gode kollegaer. Desværre var det netop kun en måned, så det var rigtig hurtigt overstået. Som prikken over i’et fik personen, som udbetaler løn hos dem fumlet med min udbetaling, så jeg betalte fuld skat af min løn og endte derfor med en udbetaling på 10.000 kr. svarende til min dagpenge udbetaling. Det var lidt irriterende, da jeg så frem til min første rigtige voksenløn.

Jeg startede umiddelbart efter min ansættelse hos Børns Vilkår i løntilskud i Frederiksberg Kommunes Skoleafdeling (her er jeg stadig i ansættelse). Det er virkelig rart at være i job så tæt på min egen bopæl, og så er det spændende at få indblik i et nyt arbejdsområde, end det jeg umiddelbart kender til. Om det er min vej i ansættelse det må tiden vise, men jeg skal nok ikke regne med et job i den givende afdeling.

Jeg har faktisk være til jobsamtale(r)

Jeg har faktisk været til et par jobsamtaler siden sidst. Faktisk har jeg inden for de sidste 2 uger været til samtale 2 gange, hvilket selvfølgelig er rigtig fedt. Den første samtale var i Frederiksberg Kommune som erhvervskonsulent, hvor der havde været omkring 70 ansøgninger. De havde hele 7 til samtale, så der var kamp om pladsen. Jeg fik desværre ikke jobbet på trods af en fin samtale. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne have gjort meget andet, de havde ‘bare’ haft en kandidat, som de følte var den rette, og som måske lige havde erfaring, der på papiret mindede om det, de efterspurgte.

I sidste uge var jeg så til samtale hos Herlev Kommune/Region Hovedstaden som projektmedarbejder/leder for 2 uddannelsesprojekter. Det var en lidt sjov konstellation, hvor man bliver ansat 6 mdr. hos Herlev Kommune, men er fordelt 50/50 mellem dem og Region Hovedstaden og i de sidste 6 mdr. udelukkende er ansat hos Region Hovedstaden. Da der i princippet var tale om to forskellige stillinger, synes jeg, det var en svær jobsamtale at forholde sig til. Når det så er sagt, synes jeg, at jeg klarede samtalen rigtig godt. Jeg svarede fint på deres spørgsmål og fik inddraget gode eksempler fra min erfaringer i svarene. De havde kun 4 til samtale, så oddsene er lidt bedre. Desværre er jeg bange for, (som sædvanligt, fristes man til at sige) at de vælger én med mere erfaring (eller som ser ældre ud). Jeg håber dog snart at høre fra dem, da det meget frustrerende at gå og vente på svar, om man er købt eller solgt.

Summa summarum

Jeg kan gøre status på et år som ledig (minus den en måneds arbejde), hvor jeg har stort set har gjort alt, hvad jeg kan for at komme i arbejde. Jeg har i de 12 måneder været i arbejde i 9 måneder samt taget 1 ½ måneds kursus. Den resterende 1 ½ måned er stort set gået til bureaukrati i forbindelse med min “aktivering”. Desuden har jeg været i Magisterbladet og i live tv på TV2 Lorry. Jeg håber virkelig snart, det bærer frugt, da det er så mega frustrerende, at man efter så mange års uddannelse ikke kan få et arbejde, som man jo regnede med, da man tilbage i folkeskolen besluttede sig for at ville i gymnasiet og derfra tage en universitetsuddannelse.

Sneboldeffekten

[wpsocialite]

Man siger, en ulykke sjældent kommer alene. Det gælder åbenbart også for positive ting. Uden at være kommet i mål (fået fast arbejde), har jeg i hvert fald på det seneste pludeslig stået med en masse positive muligheder.

Endnu et interview

I sidste torsdags mødtes jeg med Lisbeth Kure, som er i gang med at skrive en bog om ledighed og de problematikker, som det bringer med sig. Lisbeth havde fundet mig gennem min blog og kontaktede mig, da jeg kunne være relevant at interviewe til hendes bog. Da Lisbeth selv har været ledig i en længere periode, var hun selv inde i de udfordringer, man står over for som ledig. Det var derfor spændende at høre hendes historie og fortællinger og dele nogle af mine egne med hende.

Uopfordret løntilskud

Som jeg skrev sidst, fik jeg ved mit afslag på min jobsamtale med Gladsaxe Kommune at vide, de havde valgt én med mere erfaring end mig. Jeg sendte derfor 3-5 uopfordrede ansøgninger ud til henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Nogle af ansøgninger har jeg ikke hørt noget som helst fra, men allerede en dag efter blev jeg kontaktet af chefen for skoleafdelingen i Frederiksberg Kommune. Han syntes mit CV, så relevant ud i forhold til nogle af de udfordringer, som de havde pt og ville gerne mødes mig. Vi aftalte derfor, at jeg skulle komme til samtale i mandags.

Jeg var på Frederiksberg Rådhus kl. 10.20 – jeg havde heldigvis været oppe på kontorgangene i forbindelse med mit praktikophold i Dansk Flygtningehjælp, så det var lige til at finde. 10.30 skulle jeg til samtale med skolechefen og en af hans kollegaer. De forklarede mig, hvad de havde i tankerne og spurgte ind til min motivation for at sende dem en ansøgning, og hvad jeg ville have ud det osv. Efter en fin samtale gik jeg lige ud og tog noget vand i mens, at de snakkede deres oplevelse af mig igennem. Kort tid efter kaldte de mig ind med den glædelige nyhed, at de godt ville have mig i løntilskud og gerne hurtigst muligt. Jeg havde selv en rigtigt fin oplevelse og fornæmmelse for at starte i løntilskud hos dem, da de gav fint udtryk for, at jeg skulle have noget ud af forløbet, som kunne bringe mig i arbejde, der hvor jeg gerne ville hen. Derfor blev min faglighed om og interesse for integration også tænkt ind de opgaver, jeg ville kunne komme til at berøre. Derfor takkede jeg, pænt ja, og jeg blev introduceret til og hilste på alle i afdelingen. Vi aftalte, at jeg skulle starte så snart jeg kunne, hvilket vil sige, når arbejdsformidlingen havde behandlet mine papirer – vi håbede på det betød her på mandag d. 8. september.

… og så rullede snebolden…

Dagen efter var jeg inde hos Fonden Projekt Udenfor til deres husmøde og møde de ansatte, hvor jeg samtidig sad og arbejdede lidt en fundraising-opgave. Her blev jeg pludselig ringet op af min tidligere chef i Dansk Flygtningehjælp, som nu arbejder i Børns Vilkår. Hun havde brug for en måneds assistance og bum, der blev jeg tilbudt mit første “rigtige” job, som færdiguddannet. Det vil jeg jo trods alt hellere end mit ellers spændende løntilskudjob. Vi aftalte derfor, at jeg lige skulle have stoppet løntilskudsprocessen, og derefter melde tilbage, når alt var i orden. Jeg skyndte mig derfor hjem fra Projekt Udenfor og fik kontaktet skolechefen i Frederiksberg Kommune, som selvfølgelig godt kunne forstå min situation. Heldigvis, ville han stadigvæk gerne have, jeg starter dér, så vi aftalte, at jeg starter efter min måneds ansættelse hos Børns Vilkår. Således har jeg noget at se til de næste 7 måneder. Herefter fik jeg kontaktet min gamle chef, og der blev udarbejdet en kontrakt og indgået aftale om, at jeg starter i morgen, altså mandag d. 8. september. Så stærkt kan det simpelthen gå.

For at det ikke skal være løgn, blev jeg ringet op af Kultur- og fritidsafdelingen i Københavns Kommune, som også gerne ville have mig i løntilskud. Der måtte jeg dog i denne omgang, takke nej. Men det er nu en meget rar følelse at være lidt eftertraget, selvom, det er noget paradoksalt, at så længe man er gratis, så er ens manglende erfaring ikke noget problem.

Det var alt for nu. Jeg er super spændt på i morgen!

Jeg vender snart tilbage med et lille indlæg om Dansk Magisterforenings medlemdsfest samt en mulig jobsamtale.

Status pt. – netværk, interviews og jobsamtale

 [wpsocialite]
 
Jeg har oplevet en del på det seneste, som dog endnu ikke har været udslagsgivende i forhold til min jobsituation.
 
Forklaring følger:

I forrige uge var jeg til en samtale omkring et virksomhedspraktikjob hos konsulenthuset Marselisborg. Det var åbenbart en eftertragtet stilling, da de havde flere til samtale. Marselisborg holder til ude i Ørestaden, så det var en 10 km lang cykeltur for mig at nå derud. Det startede ikke helt fantastisk, da jeg midt i Amager Fælled opdager, at jeg på mærkelig vis havde fået en kæmpe plet på min skjorte (måske det var et varsel?). Selve samtalen gik fint, der var kun en til interviewet, som spurgte ind til min uddannelse og erfaring.

Dagen efter fik jeg dog at vide, de havde valgt en profil, som var mere samfundsorienteret. Min fortolkning er, hun her mener én, som ikke er fra humaniora, men fra CSS.

Jeg synes virkelig, det var en tåbelig begrundelse, da min uddannelse som cand.mag i Tværkulturelle Studier, er lige så samfundsorienteret og videnskabelig som interviewpersonens, der selv var uddannet antropolog (i øvrigt skulle man tro en antropolog, var lidt mindre fordomsfuld i forhold til den titel, som uddannelsen giver). Jeg prøvede ellers at fortælle hende (under jobsamtalen), at min uddannelse på trods af titlen, var samfundsorienteret og, at jeg havde meget med i sær integration.Anyway, det var en erfaring mere i forhold til at komme til jobsamtale.

Vær opmærksom på; du mister dimittendstatus ved løntilskud.

I øvrigt var de meget interesseret i, at jeg kunne være i virksomhedspraktik i 8 uger, som man kan som dimittend. Jeg tæller desværre ikke som dimittend længere, fordi jeg har været i løntilskudstilling, som mystisk nok tæller et arbejde i denne her relation. Så jeg ville kun kunne have været ansat i 4 uger som virksomhedspraktikant.

Nyt på frivilligfronten

Jeg er begyndt at få lidt netværk inden for organisationen projekt Udenfor, som jeg skal til at arbejde for på frivillig basis. Det er en organisation, der arbejder med hjemløse, og jeg skal primært arbejde med fundraising hos dem. Jeg var egentlig allerede henne og snakke med dem engang i juli, men grundet ferie er jeg kun begyndt at starte op nu. I sidste uge, var jeg henne og høre lidt om deres tilgang til fundraising sammen med nogle personer fra en russisk organisation, som er på besøg i Danmark for lære og dele erfaring med projekt Udenfor. Det var noget af en oplevelse at sidde til måde med 5-6 russere der stort ikke kunne engelsk, og som var interesseret i nogle ting, som umiddelbart ikke virkede som det meste oplagte.

Interview til Magisterbladet

Jeg er blevet interviewet til serien hjælp en ledig / skaf et job. Jeg henvendte mig faktisk allerede i starten af året for at komme med i bladet, men blev afvist, da jeg var i løntilskud. Da jeg stoppede i mit løntilskud, skyndte jeg mig at kontakte dem igen, og jeg blev kontaktet af den afgående redaktør Mogens Tangard, som gerne ville have mig med. Mogens inviterede mig på en café, hvor han bød på en croissant og en kop kaffe. Med sig havde han en fotograf, som han havde arbejdet med i mange år. Der blev snakket lidt uformelt frem og tilbage, hvilket var super hyggeligt, sådan at se to lidt ældre mænd, der have arbejdet sammen i mange år snakke om fortiden. Når croissanten var konsumeret tændte Mogens diktafonen og interviewet gik i gang. Det drejede sig generelt, om mit liv som arbejdsløs, mit drømmejob, kompetencer og hvordan jeg er som medarbejder. Det tog vel en lille time, tror jeg. Fotografen tog nogle billede undervej, men havde fundet på den idé, at jeg skulle have taget billeder sammen med min hund. Lidt modvilligt sagde jeg ja til det, og vi tog hjem og hentede den – vi tog dernæst en serie billeder i parken ved Aksel Møllers Have og ned af Roarsvej, det var lidt skørt, og der var mange interesserede, som kiggede med 🙂

Der er lige kommet en udgave af Magisterbladet, så min artikel kommer i næste nummer om en måneds tid.

Jobsamtale

Jeg har i de sidste 3-5 ansøgninger lagt min skrivestil om. Jeg er blevet mere overfladisk og ikke helt så specifik i mine formuleringer omkring, hvad der gør mig kvalificeret til et givent arbejde med specifikke opgaver. Jeg ved ikke, om det gjorde udslaget, men jeg blev i hvert fald kaldt til samtale hos Gladsaxe Kommune i afdelingen Familie og Rådgivning. En stilling, hvor de søgte en generalist til barselsvikariat som udviklingskonsulent. Jeg cyklede til Gladsaxe i mandags og kom i al for god tid, men kunne nyde det gode vejr og de fine omgivelser omkring rådhuset, i mens jeg gik min forberedelse igennem en sidste gang.

Præsamtale

De var lidt forsinkede i deres plan, men omkring 14.55 kom en ung kvinde ned og hentede mig. Hun fortalte på vejen op til lokalet, at der ville være 5 med til samtalen. Ganske rigtigt var der 5 kvinder i et spænd fra 30 til 55 år, som sad og ventede på mig. Selve samtalen forløb rigtigt godt, der var en god kemi og jeg fik svaret rigtigt fint på deres spørgsmål til, hvordan jeg ville gå til arbejdet. Jeg fik at vide, de ville vende tilbage om aftenen med et svar, hvilket blev ændret til senest i løbet af formiddagen tirsdag. De endte med at vende tilbage om eftermiddagen tirsdag, hvilket betød jeg stort ikke kunne lave en disse, da jeg bare ventede på det opkald.

Jeg fik ikke jobbet.. Surprise! De havde fået et positivt indtryk af mig, og jeg havde svaret “rigtigt” på deres spørgsmål, men de havde valgt en person, som havde flere års erfaring fra en lignende stilling. Den havde jeg jo ligesom hørt før og er vitterligt ved at blive så træt af dette elendige argument.

Hvad kan jeg lære af det her?

Det virker klart, at min begrænsede erfaring står i vejen for, at jeg kan gå hele vejen og få et job. Derfor skal jeg have overbevidst arbejdsgiveren, om at deres bekymringer ved at ansætte unge Johannes er uden en god begrundelse. En af min twittervenner har foreslået, at jeg til samtalen spørger direkte ind til hvilke bekymringer, de har ved at ansætte en nyuddannet. Det har jeg tænkt mig at gøre næste gang for på den måde at se, om jeg kan tage dem lidt på sengen.

Så skal jo så “bare” lige til en samtale igen…. Jesus Kristus..

Lidt om selvvalgt uddannelse – Social Media Manager

[wpsocialite]

Jeg er nu på sidste uge i mit kursus som Social Media Manager. Jeg ved ikke, hvad du tænker, når jeg skriver Social Media Manager, men jeg havde selv mine forbehold, da jeg vaglte kurset for snart er par måneder siden. Jeg tænkte, om det overhovedet gav mening for en højtuddannet ung mand, som er vokset op i de sociale mediers fødsel at beskæftige sig med sociale medier, som jo bare er sjov og spas og fritid. Heldigvis kan jeg være glad for mit åbne sind og lyst til at give ting en chance, da det har været et ganske udemærket kursus. Det eneste jeg synes, er lidt ærgerligt ved kurset, er, at der ikke er en eksamen, men det er mest fordi, der er personer, som deltager i kurset, der ikke er tilstede andet end fysisk (sjovt nok dem som har mest brug for kurset).

Som projektlederkurset jeg tog, er det bygget op omkring 2 undervisningsdage og med selvstudie de resterende dage. Det er udemærket fordelt, da undervisningsdagene er fra 9.00 til 16.30.

Selve indholdet i kurset har sine postive og negative elementer. For mig, er der nok nogle ting, som er alt for introducerende, men det er jeg sikker på, passer fint til andre. Til gengæld er der elementer af b2b og b2c salg, content marketing, kommunikation og brugbare værktøjer til at arbejde med sociale medier, som jeg synes er rigtig givende til en humanistisk uddannet.

En anden essentiel del af kurset, er, at vi arbejder ud fra reelle cases, som skal have proffesionaliseret deres arbejde med sociale medier. Vi har fået besøg af Ferdinand Kjærulf, som er en iværksætter med stort I og ejer og grundlægger af Coders Trust. Et firma, der arbejder med at give mikrolån til computerkodere i Bangladesh støttet af blandt andet Danida og med flere prominente navne engageret, såsom Richard Branson, Morten Lund og Lone Fønns Schrøder. Det er en meget speciel case, da det indebærer et global fokus, og et måske ikke helt så spændende emne som mikrolånsfinanciering.

Den anden case, kom med lidt fra siden, da Coders Trust-casen, fik nogle til at stå lidt af. Det er faktisk det konsulent firma, som vi tager kurset hos (Rovsing Management), som skal have lavet en strategisk tilgang til arbejdet med sociale medier. Det er et helt andet fokus end med Coders Trust, men det er rigtigt fint som kursist at prøve kræfter med to så forskellige tilgange og problemstillinger i forhold til, hvad man skal og vil med sociale medier.

Jeg har skrevet det tidligere, men jeg gør det lige igen. Det er ved at være slut for højtuddannede med 6 ugers selvvalgt kursus, da muligheden forsvinder fra 1. januar. Hvis du har mulighed for at tage det, vil jeg helt klart anbefale det. Jeg kan endnu ikke sige, om det giver mig et arbejde, men det har været en fin lærende proces og et dejligt afbræk fra løntilskudsjob og jobsøgende ledighed. Endvidere møder man en del mennesker, som er meget anderledes end én selv, og det kan man helt sikkert tage med sig i sit arbejdsliv.

Så blev jeg certificeret PRINCE2-projektleder

Veloverstået kursus

Så er der allerede gået 3 uger siden sidst. Ja, faktisk er der gået mere end 3 uger. Jeg tog min eksamen til at blive cerficeret PRINCE2 Foundation-projektleder i fredags.

Jeg har som tidligere skrevet, taget PRINCE2-kurset hos Rovsing Management, som hører til inde i Telia Parken. Det har været et forløb med 2 undervisningsdage om ugen fra 9.00 til 16.30 og så med selvstudie/forberedelse resten af tiden. Det har været et ganske udemærket forløb med en let uformel tone og med god humor blandt både kursister og underviser. Underviseren Ulf Livoff var rigtig god til både at inddrage deltagerne, men også til at sætte den teoretiske ramme i forbindelse med virkelig praktisk. Så jeg kan helt klart anbefale kurset, hvis du går og overvejer at tage et projektlederkursus i København.

Desværre var kurset meget mere rammedannende i forhold til, hvordan man kan gå til et projekt, og der manglede nogle konkrete værktøjer til, hvordan man så gjorde nogle af projektlederopgaverne. Det er dog sådan, at PRINCE2 er opbygget, så man erhverve de kompetencer og værktøjer på et andet kursus eller anden måde.

Prøven var en multiple choice test med 75 spørgsmål. 5 af spørgsmålene var testspørgsmål og talte ikke. Så reelt var der 70 spørgsmål, hvor man som minimum skulle have 50 % korrekt. Jeg fik 59 korrekte svar, hvilket så vidt jeg ved, var højest på holdet, så det kan jeg godt være tilfreds med. Samtidig kan jeg jo så kalde mig certificeret PRINCE2-projektleder.

Nyt

Jeg er ledig på 8. måned nu og har kun været til en enkelt samtale. Det er meget frustrerende, da jeg siden jeg blev ledig både har været i løntilskud i en kommunal forvaltning og har taget et projektlederkusus samt arbejdet frivillig. Af denne årsag er jeg derfor begyndt at gå til Joblab hos min fagforening, Dansk Magisterforening. Det er et sparringsforum for ledige, som har tilknyttet en konsulent, der kan hjælpe til at få skrevet  mere målrettede ansøgninger.

Det er hver tirsdag og torsdag, og der er kaffe, the og vand ad libitum (der er også frugt og nogle gange croissanter :)). Jeg har været der et par gange, og det er meget rart at snakke lidt med nogle andre, man ikke kender om frustrationerne omkring ledighed. Pt. ved jeg ikke, hvor meget jeg får ud af det, da jeg egentlig er blevet bekræftet i, jeg skriver gode ansøgninger, men det er nu rart at få nogle at sparre med, så man i hvert fald ikke er i tvivl om, man gør det så godt, som man kan.

Hvad så?

I næste uge starter jeg på et Social Media Manager-kursus, som jo er noget helt andet end projektledelse. Jeg tænker dog, det er ganske relevant i forhold til tiden, hvor en del firmaer er ved at finde ud,  det giver mening at have en proffesionel tilgang til sociale medier i stedet for “bare” at overlade det til praktikanten eller studentermedhjælperen.

Forsat god sommer 🙂